Om

Køberrådgivning på Fyn

Boligkøberens Mægler er din uafhængige, lokale mægler på Fyn, der udelukkende specialiserer sig i køberrådgivning. Mit mål er ikke blot at hjælpe dig med at finde en bolig, men at sikre dig de absolut bedste vilkår, den rette pris og fuld juridisk gennemsigtighed gennem hele dit boligkøb. 

Bag Boligkøberens Mægler står jeg, Lilian Drikkjær. Som uddannet ejendomsmægler med mange års erfaring fra ejendomsbranchen, kender jeg det fynske boligmarked ud og ind. Efter at have rådgivet i traditionelle bolighandler i en årrække, har jeg valgt at fokusere 100 % på køberens side. For mig er et boligkøb en stor tillidssag, og jeg brænder for at give fynske boligkøbere den faglige ballast og tryghed, der sikrer den bedst mulige aftale.


Din mægler – udelukkende på din side 

Idéen til Boligkøberens Mægler opstod ud fra en klar observation på det fynske boligmarked: Mens sælger altid er repræsenteret af en professionel ejendomsmægler, står køber ofte alene med sit livs største økonomiske beslutning. Det skaber en skævhed i markedet. Boligkøberens Mægler blev skabt for at give dig den samme professionelle modvægt. Gennem årene har jeg opbygget et solidt lokalkendskab og et stærkt netværk af samarbejdspartnere på Fyn, som sikrer, at du altid får den mest kompetente og uvildige rådgivning fra start til slut.